Tilbage til nyheder

Simon Moos A/S Entrepriser vinder stor opgave for Sønderborg Kommune

Vi kan med stolthed meddele, at Simon Moos A/S Entrepriser er blevet valgt af Sønderborg Kommune til at udføre TV-inspektion af kloaknettet ved alle kommunale bygninger i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Sloth-Møller.
Det drejer sig i alt om 90 bygninger, som er alt fra skoler og andre institutioner til små klubhuse og brandstationer. Her skal alle kloakledninger, både regn- og spildevandsledninger gennemspules og TV-inspiceres. Data fra TV-inspektionerne bearbejdes af Sloth-Møller og vil danne grundlag for eventuel sanering.
Samtidig laves der nye og nøjagtige digitale tegninger over de kommunale bygningers kloaksystem.

Alt dette bliver udført af vores to certificerede TV-operatører, Jes og Jesper, hvor Jes har 20 års erfaring med TV-inspektion og Jesper er autoriseret kloakmester med 15 års kloakerfaring

 

Send os en besked